B-Visuals

Markedsføring bliver bedre med historier

Skal du i gang med at markedsføre dine virksomhed, dine produkter eller dine ydelser, er der flere ting du skal være opmærksom på. En af de allervigtigste er den gode historie, eller storytelling, som det kaldes i fagsproget. Nå, hvorfor nu det, tænker du måske. Jo, ganske enkelt fordi det virker.

Hvorfor er den gode historie vigtig i din markedsføring

Du kan sagtens fortælle om alle fortræffelighederne i dit produkt. Du kan endda fortælle, at det er meget holdbart, dansk produceret, det bedste der findes på markedet eller en helt fjerde ting.  Dermed sikrer du dig, at din potentielle kunde ved, at det er et godt produkt du sælger. Men det gør dine konkurrenter jo også, altså sælger gode produkter.

Det er her, du skal differentiere dig, ved at introducere en historie. Den skal ikke være lang, men den skal omsætte værdien i dit produkt eller din ydelse, til et relaterbart behov hos din kunde. Du skal kort fortælle, hvilke fordele er er ved netop dit produkt og hvad det betyder for din kunde.

Hvordan fortæller du en historie i din markedsføring

Lad os antage, at du sælger et produkt, som også sælges i andre versioner eller mærker hos dine konkurrenter. Hvis nu dit produkt, er det eneste, der er produceret i Danmark, en den oplysning alene måske, eller måske ikke, vigtig for din kunde. Det er ikke sikkert, at din kunde bruger tid på at overveje, hvilken betydning denne information har.

Hvis du nu fortæller en lille historie om, hvad det betyder for kunden, at varen er produceret i Danmark, vil valget være let. For din kunde kan være sikker på, at produktet er fremstillet under ordnede forhold og med høje minimumslønninger, at der ikke er børnearbejde involveret og at alle krav og regler for produktet er overholdt. Det er den gode historie om dit produkts specifikke værdi for kunden.